Man har nok ikke kunne undgå at høre diskussionen om Sir Bob Geldof og Bonos genindspilning af klassikeren ”Do They Know Its Christmas”. De gode hensigter er helt overskygget af en kritik af Bonos skatteunddragelse fra Irland, af Bob Geldofs tilsyneladende manglende lyst til at dele ud af sin store personlige formue og af en generel kritik af kunstnernes trang til opmærksomhed.
En lang række kunstnere har også takket nej til at genindspille sangen, heriblandt superstjernen Adele, som i første omgang blev hånet offentligt af Bob Geldof for ikke at ville deltage – og som efterfølgende fik anerkendelse da det viste sig, at hun har doneret endog meget store personlige bidrag til ebola-indsatsen, vel at mærke uden at føle trang til at informere pressen.
Vi har altså at gøre med den klassiske motiv-kritik. Ønsker de godhjertede og barmhjertige musikere i virkeligheden at støtte Afrika eller ønsker de bare at promovere sig selv? I mine øjne en klassisk og alt for slidt kritik, hvortil Bob Geldof også bare responderede: ”Its bullshit!”… Sangen har dog til dato indsamlet 250 mio. dollars til velgørenhed.
I mine øjne bør den egentlige kritik rettes et helt andet sted; jeg vælger nemlig at tro på, at både Bono, Geldof og de andre musikere har gode hensigter. Kritikken bør rettes mod selve perspektivet på Afrika. Sangen er 30 år gammel og det er synet på Afrika også i mine øjne.
Dette perspektiv deles af en lang række afrikanske intellektuelle. Den kenyanske politiske analytiker Abdullahi Halakhe gav eksempelvis sangen denne præcise diagnose på tv-stationen Al-jazeera: ”- For mig er den problematisk, fordi den bibeholder den evige formynderiske tendens mod Afrika. Og så er hele ideen om, at Afrika skal reddes i 2014 af nogle afdankede c-liste popkunstnere et perverst eksempel på et messias-kompleks!”
Pointen er, at den traditionelle velgørenhed i Afrika på mange måder er passé, og at vi i dag ser en række små og store projekter, der har et helt andet syn på Afrikas muligheder, som ikke er båret af Messias-tanken.
Kernen i den nye filantropiske bølge er at skabe et forretningsperspektiv sammen med nye generationer af afrikanske iværksættere. Første december offentliggjorte den nigerianske milliardær Tony Elumelu eksempelvis et nyt 100 mio. dollars program, hvis ambition er at udvikle og opkvalificere 10.000 nye start-ups og iværksættere i Afrika.
The Tony Elumelu Foundation Entrepreneurship Programme (TEEP) er på mange måder et særdeles ambitiøst projekt, der giver iværksættere et 12-ugers ’boot-camp’, der skal udvikle deres evner til at skabe virksomheder med vækstpotentiale. Problemet er, at mange afrikanske iværksætter knækker nakken efter kort tid. Ifølge fonden når kun 5% af afrikanske start-ups at udvikle sig til en levedygtig virksomhed. Potentialet og målet for fondens indsats er at skabe ikke mindre end 1.000.000 nye jobs på 10 år gennem levedygtige iværksættere.
Et dansk projekt har samme forretningsmæssige tilgang. Den lille NGO Somali Fair Fishing har bypasset hele donorverdenens lange snakke om kapacitetsopbygning på Afrikas Horn ved at skabe et meget veltænkt og originalt projekt, der i al sin enkelthed går ud på at erstatte pirateri med fiskeri, således at der kan opbygges en ny og levedygtig fiskeindustri i Somalia. Drevet fra Danmark herunder af danske eksilsomaliere og danske ildsjæle med forstand på professionel fiskeri er det lykkedes at skabe en solid lille værdikæde, hvor fisk nu hentes op i det indiske ocean og lander på de lokale markeder. Det er ikke nemt og rejsen er lang, men i havnebyen Berbera i Somaliland har Fair Fishing omkring 25 ansatte på land, samarbejder med 35 fiskere og bådejere til søs og behandler omkring 80 % af de samlede fiskefangster fra Somaliland. Somali Fair Fishing er støttet af AP Møllers Støttefond med 3 mio. kr., samt af en række andre sponsorer med inkind-donationer af fiskeudstyr. Visionen er at gøre Somaliland til en fiskerination. Ikke så meget snak, mere handling.
Jeg plejer ofte at bruge billedet, at man som filantropisk fond ikke skal give en sulten mand en fisk (klassisk velgørenhed), men lære ham at fiske (strategisk filantropi) – eller hvis det er nødvendigt at ændre hele fiskeindustrien (katalytisk filantropi). Somali Fair Fishing må vel siges at leve op til sidstnævnte.
Jo, Sir Bob Geldof, de ved godt, at det er juletid i Afrika og der er heldigvis blæst nye vinde siden 1984.
Glædelig filantropisk jul til alle…
Henrik Mahncke
Effektivfilantropi 